Kreative aktiviteter

Mal med ting - kaffe & rødbedesaft

Mål og indhold Tegning/maleri med medier og ting, som vi allesammen har liggende derhjemme, men som kan bruges på nye måder. Udgangspunktet for denne workshop er, at man ikke altid behøver købe nyt for at kaste sig ud i kreativ udfoldelse. Tegner og illustrator Junie Bro-Jørgensen viste, hvordan man kan lege med kaffe, rødbedesaft og lignende og samtidig blive klogere på at tegne og male. Benspændet - hvor man bruger hvad man allerede har - kan være med til at skabe spændende nye udtryk i dine kreative værker.

Målgruppe
Kreative i alle aldre, herunder caféens gæster og deltagere fra Skolen for Kunst & Design.

Samarbejdspartner
Café Gaya i samarbejde med Skolen for Kunst & Design. Støttet af kommunale midler.

Format
Bæredygtig cafeworkshop afholdt i caféens rammer, hvor materialer fra køkkenet indgik aktivt i undervisningen.

Mere info Skoleleder Winnie Rehne, Skolen for Kunst & Design - post@kunstogdesign.dk

Re-design af genbrugsfund og nyt liv til gammelt tøj

Re-design af genbrugsfund og/eller personligt præg til gammel tøj. Workshoppen henvender sig til både begyndere og erfarne og med mulighed for personlig vejledning gennem hele workshoppen. Deltagerne bliver introduceret til forskellige teknikker til at reparere, re-designe og skabe nye unikke kreationer. Fra lynlåsskift og lapning til smukke accessories og unikke ting til boligen.

Seks symaskiner samt mønstre står til rådighed. Har man selv symaskine, så medbringes den samt tøj, stof, elastik, knapper og andre materialer fra klædeskabet eller loppemarkedet. Nyt liv til gammelt tøj og omdannelse af gamle fund til nye favoritter. Workshoppen sætter fokus på at forlænge tøjs levetid, spare penge og bidrage til at reducere tøjspild gennem kreativ genanvendelse.

Mål Aktiviteten er rettet mod deltagere, der er interesserede i genbrug, bæredygtighed og ønsker at give nyt liv til gammelt tøj, i stedet for at købe nyt - samt personer, som gerne vil udtrykke deres egen stil — fx re-designe tøj, så det passer til deres krop/æstetik eller lave noget unikt.

Format Workshop

Samarbejdspartnere OF lokalforeningspulje - tilskud til indkøb af symaskiner

Kontaktperson Aftenskoleleder, Anne Klein – info@pedersyvaftenskole.dk – mobil:30265557

Mode & Tekstil – bæredygtigt design og genbrug

På vores mode- og tekstilhold arbejder vi konsekvent med bæredygtighed som grundprincip. Vi anvender primært genbrugte og kasserede tekstiler og arbejder med redesign, repair og materialeforståelse med fokus på ansvarligt tøjforbrug. Formålet er at give kursisterne konkrete færdigheder og perspektiver på, hvordan man kan skabe nyt tøj og nye udtryk uden at belaste klimaet.

Målgruppe Unge mellem 18-25

Format Hold (længere kursusforløb)

Mere info Camilla Strandskov, skoleleder - Københavns Kunstskole, info@koebenhavnskunstskole.dk